Det er et vigtigt trin i et ethvert nyt forhold, hvor der er eksisterende børn, og derfor er det også et trin, som rigtigt mange udskyder længere end reelt set nødvendigt. Tror jeg.

For vores vedkommende har det naturligvis været et spørgsmål om at skærme og passe på pigerne. Nye input og mennesker kan potentielt blive en stor ting for børn i denne aldersgruppe. Der er mange tilpasninger og justeringer, der skal implementeres. Der er også en del logistik osv.

Men den helt store faktor handler jo nok mere om vores personlige erfaringer med tidligere forhold.

Og det er tydeligt, at en stor del af de overvejelser, som min kæreste har gjort sig, er bundet op om, at hun ikke vil inddrage mig i deres liv, hvis jeg pludselig ikke er der længere.

Én ting er at starte et forhold mellem to voksne. Det kan være røvsygt, hvis det ikke længere er, men vi er i stand til at forholde os til det på en anden måde en end pige på fx. 6 år.

For hende fylder det savn pludselig meget mere, og det kan være benhårdt at skulle forholde sig til en pige, der har knyttet bånd, som er blevet revet over.

Men det kan jo også være med til at forme hende som person. Svigt og … abandonement issues … kan have en stor indflydelse på fremtidige relationer og lignende.

Nu skal man jo også passe på, at det ikke bliver for tungt, for så ender det jo med, at vi aldrig kommer til at blande dem ind i processen.

Indtil videre har vi snakket om, at vi trækker klædet fra mellem jul og nytår, men vi er også forberedte på, at vi nok ikke kan holde det skjult så længe.

Og i stedet for at lyve overfor pigerne, så melder hun/vi ud, hvis de selv spørger.

Min kæreste siger, at hun ikke forventer, at det holder så længe.